Kender du situationer, hvor du tager mere ansvar for andres følelser og behov, end dine egne?
Har svært ved at sige ‘nej’, for ikke at gøre den anden ked af det?
At du nemt glemmer dine egne behov og har svært ved at give udtryk for, hvad du gerne vil?

Det kan handle om, at det er svært for dig at sætte ‘sunde grænser’ i dit liv og mærke dine egne helt basale behov.
Det kan der være mange grunde til. Måske du tænker, at andre da burde kunne vide, hvad du har brug, og at man jo ikke hele tiden skal forklare sig. Ofte vil du mærke, hvis dine grænser overskrides, men at give udtryk for det kan være svært… Måske bliver den anden vred på mig, forlader mig… og du oplever måske at føle dig alene, får ondt i maven og i stedet skælder ud…
Ved at begynde at arbejde med egne behov og grænser, kan du selv begynde at tage ansvaret for at give udtryk for, hvad du har brug for, og hvor dine grænser går. Det er vigtigt og sundt at kunne sige fra, og i sidste ende vil det gavne dig og dine relationer med mere tydelighed og klarhed. At stå ved dine holdinger, tanker og følelser er fundamentet for dit eget selvværd og trivslen i dit liv.

De fleste af os kender godt, at det kan være udfordrende at tage ordet i større grupper, man får lidt hjertebanken og måske svedige hænder. Men der er også nogle, der oplever, at det i det hele taget er udfordrende at være sammen med andre… at man ikke helt ved, hvad man skal sige… at man helst vil melde fra til familiefesten… at man bekymrer sig så meget ved at skulle indgå i sociale sammenhænge, at det nærmest udvikler sig til angst.

Social angst er totalt invaliderende for ens trivlsen og velbefindene.
For at kunne skabe og indgå i sociale relationer kræver det, at man har et godt selvværd, at man har det godt med sig selv. Har man et lavt selvværd, vil man måske opleve, at det er svært selv at tro på, at man har betydning for andre mennesker, og hvis nogen siger noget pænt til en, kan man ikke helt tro på det… Social angst er noget, man kan arbejde med, og det er så vigtigt i forhold til din egen trivsel og for glæden ved at være sammen med andre mennesker.

Mange steder i vores samfund bliver vi overalt målt og vejet… Det er lige fra testen i de små klasser, at få mange likes på facebook, se ud på den rigtige måde, succes med den rigtige uddannelse eller kariere, at være et perfekt liv.

• At fokusere på ydre tegn på succes, som uddannelsesmæssige eller karrieremæssige mål og anerkendelse.
• At tænke, at man skal være perfekt i alle aspekter af sit liv, herunder karriere, forhold, fysisk udseende, økonomi, det sociale liv.
• At føle sig utilstrækkelig og skuffet, når man ikke opfylder sine egne eller andres forventninger til perfektion.
• At have en tendens til at være hård ved sig selv og føle sig skyldig, når man fejler eller ikke opfylder sine egne eller andres forventninger.

Denne ‘perfekthedskultur’ er meget belastende for mange mennesker og kan føre til stress, udbrændthed, depression, angstlignende tilstande, livet bliver mere at overleve, end at leve livet. Ved at blive nysgerrig og opmærksom på de valg vi hele tiden gør i vores liv, er det muligt at begynde at få et andet perspektiv på egne behov, interesser og styrker som menneske. At dine nære relationer til andre mennesker er meget mere betydningsfulde for et lykkelligt liv.

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv, at det hele er svært, at man mister meningen med sit liv.
Der kan være så mange grunde til, at man får det sådan, mister en man elsker dybt, at man ikke orker sit arbejde mere,
måske man føler at dagligdagen er blevet ensformig og kedelig. Der er også nogen, der oplever ‘midtvejskriser’, at det hele kører på automatgear, og at man har mistet retningen i sit liv. Bliver man ved at gå i denne triste og energiløse tilstand, kan det forværres til at blive en depression, måske begynder man på noget misbrug for ikke at mærke denne tristhed.

Det første skridt er at ‘blive klar over’, at man har det sådan, at begynde at reflektere over hvad der tidligere gav dig glæde og energi. Begynde at genoptage / genopdage nogle af dine gamle aktiviteter eller interesser. Men lige så vigtigt kan det være at snakke med dine nærmeste eller nogen, du har det trygt med og få sat ord på det, der er svært eller ikke så tydeligt. Ord kan på den forunderligste måde forløse og give indsigt.

Hvis det er blevet en mere kronisk eller fastlåst situation i dit liv, er det vigtigt at søge hjælp hos en psykoterapeut. Der kan du få hjælp til at få indsigt i din livssituation, måske der er gamle mønstre, der skal løses op. Finde ud af hvor du står i dit liv og blive nysgerrig på måske at gå andre veje. Begynde at mærke livet igen, at mærke fornemmelsen af, at du selv kan give dit liv en retning…

I vores samfund er der desværre en del mennesker, der kommer i kontakt med misbrug, vold eller psykisk sygdom.
Det kan være nogen, man har et fjernt kendskab til eller helt tæt på i egen familie. Det kan være, at man selv er i krise eller ramt af et misbrug.
Misbrug omfatter misbrug af stoffer, alkohol, overdreven brug af spil, ludomani, arbejdsnarkomani o.s.v. Grundlæggende kan man sige, at et misbrug som ofte dækker over noget, der er svært i livet, at det gør så ondt at mærke livet, at man er nødt til at bedøve sig.

Sammen med et misbrug følger der ofte psykisk eller fysisk vold. Igen kan det være noget, man selv er udsat for, eller man selv er voldelig over for andre, typisk overfor mennesker, der står en nær. Dybt inde handler det ofte om et menneske, der selv måske er blevet misbrugt, udsat for vold, eller bare aldrig selv er blevet mødt med åbenhed og kærlighed i sin barndom.

Er man på den ene eller anden måde tæt på et menneske, der har et misbug eller er voldelig, har det ofte forfærdelige konsekvenser for de mennesker, der er berørt af det. Det vil ofte være et liv med stor usikkerhed, et meget højt angst – og stressniveau, isolation, traumatiske oplevelser, depression, der kan følge én resten af livet. Éns fysiske og mentale sundhed er nedsat, økonomiske problemer og at opretholde relationer til andre mennesker er udfordret.

Det er så vigtigt at få hjælp til at gøre noget for at komme ud af eget misbrug, eller indsigt i, hvordan man skal forholde sig til andre mennesker med et misbrug. Der er mange tilgængelige resoucer i vores samfund til at hjælpe en videre. Desværre ser vi også en øget medicinering af mennesker med eksempelvis psykiske sygdomme. Der er flere organisationer som TUBA, Livslinien og lignende, der har så fine tilbud til unge mennesker, der har problemer i deres liv.

Med mit ståsted som psykoterapeut, mener jeg, at det at gå til en psykoterapeut ofte vil være et rigtigt sted at gå hen og søge hjælp. Det er så vigtigt at dele ens livhistorie med et andet menneske, sætte ord på og blive lyttet til. At blive mødt i et åbent og kærligt rum, et rum, hvor du i dit tempo kan møde dig selv med åbenhed og nysgerrighed.

I vores samfund bliver der talt rigtig meget om at være stresset og være trist…
Der er mange mennesker, der bliver ramt af stress…
Der er mange unge mennesker, specielt unge piger, der ikke trives i deres hverdag, er triste, bliver depressive…

Måske er du en af dem, der kender til disse ord?

At være stresset er en oplevelse af at være fysisk eller følelsesmæssigt presset, at man oplever krav eller udfordringer i sin hverdag, der kan være svære at håndtere, at man ikke føler at man kan følge med, at man mister overblikket. Det kan der være rigtig mange grunde til, det kan handle om for mange opgaver på arbejdet, et for stort ansvar, personlige forhold, eller helbredsproblemer. For andre handler det om at være fanget i en hverdag, der måske ikke helt giver mening mere.

Symtomer på stress er mange… fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, muskelsmerter, ondt i maven… det påvirker også vores følelser og adfærd, man bliver mere irriteret, ængstelig, urolig, overvældet, grådlabil, trist, depressiv og måske angst. Man har svært ved at slappe af, oplever tankemylder, svært ved at sove

Stress har også en ‘sund’ side, vi bruger den til at øge vores energiniveau, bliver mere fokuseret og ja mere produktive. Hele vores system pumper hormoner som adrenalin og kortisol ud i vores system, som gør os klar til at møde udfordringen. Adrenalinen øger vores hjerterytme, blodtryk og åndedræt.

Det er livsnødvendigt for os med den ‘sunde’ stress, men bliver vi ved med at køre i dette høje stress gear, bliver hele vores nervesystem overbelastet med svækket immunsystem og øget risiko for hjerte- og karsygdomme, og vi bliver negativt påvirket mentalt.

Derfor er det meget vigtigt, at vi reager på symptomerne på stress, desværre er det ofte sådan, at vi ikke i tide registrerer denne overbelastning,
det er bare blevet en ny hverdag for os. Så start med at lytte til din krop eller måske at en af dine nærmeste giver udtryk for, at du ‘har for travlt’.

Det er så vigtigt at begynde og håndtere din stress for at undgå langvarige symptomer. Hvad er det, der primært er svært eller udfordrer dig?
Er det på arbejdet, kan et skridt være at snakke med din chef. Er det noget i dit privatliv, der ikke fungerer, så tal med dine nærmeste om det.
Det kan også være, at du skal begynde at være opmærksom på at få en bedre søvnrytme, lægge ‘pauser’ ind i din hverdag, dyrke yoga, mindfulness, meditation eller en god lang travetur.

Det kan også være, at du skal snakke med din læge eller søge hjælp hos en psykoterapeut. Ofte kan der være nogle bagvedliggende gamle mønstre i dit liv, der kan være godt at få åbnet op for.

Vi har alle en meget ‘klog’ krop der passer på os, men måske er det ikke altid, vi med vores hoved forstår den måde
kroppen reagerer på. Sammen med en psykoterapeut kan man begynde at lytte og være nysgerrig på hele sig selv…

Det at føle uro og angst er normale menneskelige reaktioner. Vores nervesystem er gearet til at sanse, når noget kan være farligt, og det er en helt grundlæggende overlevelsesmekanisme, vi har tilfælles med andre pattedyr.

Angst og frygt er begge følelser af uro eller bekymring, men de har nogle forskelle i deres betydninger:

Angst er en dyb følelse af indre uro, som kan føles meget overvældende. Det kan være en diffus følelse af bekymring og angst for noget, som ikke er konkret eller umiddelbart er farligt.

Frygt er en mere specifik og ofte en mere umiddelbar reaktion på en truende eller farlig situation. Det kan være en kortvarig reaktion på noget, der sker lige nu, eller det kan være en mere vedvarende frygt for noget, der kan ske i fremtiden.

I vores moderne samfund er der ikke specielt mange rovdyr at frygte, men vi har stadig et meget aktivt nervesystem, der passer på os, så vi kan reagere med kamp / flugt eller ‘frys’, hvor vi mentalt og fysisk lukker ned. Vi har alle set musen ‘der spiller død’ for at overleve, den samme mekanisme, har vi mennesker også.

Det at blive ramt af angst kan er meget invaliderende for ens livskvalitet. Når man bliver ramt af hjertebanken, irritabilitet, svedige hænder, rastløshed, rysten, svimmelhed, fornemmelse af ikke at kunne få vejret, kan det nærmest føles som en ren overlevelseskamp – hele ens nervesystem er i alarm beredskab.

Det bliver også meget anstprovokerende, når man ikke direkte kan forklare, hvad det er man bliver angst for, nærmest en selvforstærkende proces, hvor det hele bliver et forfærdeligt tankemylder og endnu kraftigere krospreaktioner – angslidelser kræver hjælp.

Man taler om forskellige former for angst, som generaliseret angstlidelse, panikangst, social angst, fobier og posttraumatisk stresslidelse.
Generaliseret angst er, hvor man i sin hverdag oplever vedvarende bekymringer, uro og angst. Det påvirker ens dagligdag og livskvalitet og kræver behandling. Nogle får hjælp med angstdæmpende medicin, men grundlæggende må det anbefales at begynde på et psykoterapeutisk forløb.

Grundlæggende er angst en reaktion på noget, der ikke er i balance i ens nervesystem. Det kan handle om, at der i ens opvækst ikke har
været tryghed til at give udtryk for følelser, som f.eks. vrede. Det kan efterlade barnet i en oplevelse af hjælpeløshed og sårbarhed.
Barnet og senere den voksne bliver på den måde frarøvet muligheden for at sige fra, sætte grænser, protestere og beskytte sig selv. Dette forbudte landskab af følelser gør, at ens nervesystem ikke kan reagere på en sund og konstruktiv måde, og det kan komme til udtryk som angst.

• At miste en kær…
• At miste det mest dyrebare…
• At miste sin livsledersager…
• At miste sin mor eller far, eller det ubærlige at miste sit barn…
• At miste det uerstattelige…

Vi mennesker fødes og dør, det er en uomtvistelig sandhed.
Vi er også født til at elske, forelske os, mærke den dybe kærlighed til et andet menneske.
Vi er født ind i relationer til andre mennesker, vi kan ikke eksisterer uden.

Og med kærligheden kommer også på et tidspunkt at skulle sige farvel, det svære og dybt smertefulde endegyldige farvel. Det uforståelige, endegyldige, uforklarlige… Sorgen, smerten, vreden, frustrationen, gråden…

Vi kan også opleve sorgen og ulykkeligheden i skilsmissen, at sige farvel til jobbet man har været på i mange år, at miste sin bedste legekammerat fordi han er flyttet, at må sige farvel til sit kæledyr, der trofast har fulgt en i mange år.

Sorgen der ikke kan sættes i rammer, sorgen der ikke har en slutdato, sorgen der skal have rum…
Sorgen der kræver ord… Sorgen der er et kæmpe kaos af følelser…
At have det som et fysisk sår inde i en, nærmest som om en del er flået ud af en.
Processen fra chok, uforståenhed, vrede, tårer, alle de første gange uden den anden.
Fornemmelsen af, at der aldrig vil komme et nyt nu med mening.
Sorgen der stille en dag bliver et varmt og smukt minde om et menneske, man elsker og savner.

Og det vigtigste i din sorgproces er, at det er din proces, der giver mening for dig.
At din sorgperiode er den rigtige for dig. At sætte ord på igen og igen, fortælle, søge støtte, række ud og tage imod, når en rækker ud til dig.
Brug din nærmeste familie, din nærmeste ven, kollegaen der lytter, en præst, måske træde ind i en sorggruppe.
Tillad dig selv i øjeblikke at tænke på noget andet, tillad dig selv at gå ud og ind i din sorg.

Sorg kan også blive så svær og det hele så uforløst, at man skal have hjælp.
At opsøge en psykoterapeut kan være en hjælp til at møde det uforløste.
At tage dig selv alvorligt og acceptere, at du i en periode har brug for en, der lytter til dig. Det giver mulighed for en accept og forståelse af egne følelser. Det kan også være en lettelse og frigørelse at dele sin sorg og tanker med et andet menneske.